At have hest i inflationen er ikke lutter lagkage

At have hest i inflationen er ikke lutter lagkage

10. januar 2023 Af Janni Krogh

Hver morgen når du starter for nyhederne, bliver du bombaderet med dommedagsprofeter, der prædiker om, hvor meget smørpriserne er steget, og at vores pengepung bliver mindre. Det gælder desværre også indenfor hestebranchen.

Træpillepriserne er steget til himmels, og samtidig har foderpriserne også fået et god hak op ad. Hvor kan der så spares henne?

Ja, det er et godt spørgsmål. Hestene skal jo have foder, og de skal også have strøelse i deres boks. Men jeg må indrømme, at jeg har lavet et par besparende tiltag.
Ift. foderet plejer de at få mash hver aften, nu blander jeg det halvt op med roepiller, og dermed kan det strække sig lidt længere, og hestene får desuden en god bund i deres maver.
Derudover er jeg også begyndt at få wrap hjem i rundballer, hvor jeg før havde det i minibig. Der er en del mere i rundballerne, og jeg kan faktisk få dem billigere end jeg kunne med minibig.

Det er ikke de store tiltag, men det er faktisk nogle tiltag, som jeg tror at jeg vil blive ved med, selvom at priserne falder igen, da det jo aldrig er billigt at have hest. Så kan der måske blive råd til en ekstra undervisningstime i stedet.