Hej igen!

Som jeg skrev i mit forrige blogindlæg har jeg to heste, som er 100 procent mine. Eller det vil faktisk sige, at Q stadig er ejet på papiret af min far. Derfor er Asta, faktisk den eneste som jeg kan kalde fuldstændig for min egen. Derfor var det også en meget stor dag, da passet kom fra Seges den anden dag. Min første helt egen hest!
Mange af mine veninder har grint lidt af mig… “Du har jo haft massere af heste før!” Ja, men der er altså noget over det, når det er ens helt egen.

Asta en dag gammel med sin mor Tone 

I 2019 havde min far og hans kæreste lejet en hingst. Derfor var det oplagt, at jeg skulle i gang med at lave føl. Men man skal jo ikke bare lave føl for at lave føl? Der er mange overvejelser i et føl. Min mors hoppe Tone, som jeg skulle låne som mor, har en lidt kort hals, og så ville jeg gerne have nogle længere ben. Men tilgengæld kan hun trave ind i himlen, en godt fundament (bentøjet)  og et fint hoved. Elliot som er far til Asta, har netop en god hals, som er sat sammen med en god nakke. Netop det med hals og nakke er et område, vi har arbejde med længe indenfor fjordhesteavlen, da at det er meget vigtigt, at hesten kan bukke nakken, og du ikke blot avler endnu en “Musse”, som har en hals, der kan slæbe hele rideklubben uden at vrikke med et ører. Selvom der netop også skal laves heste til rideskolerne, men bare ikke med en hals, der har statur efter rundetårnet.

Men uanset hvad man planlægger, så er det ikke sikkert, at det er det, der kommer ud, når føllet kommet til verden. Det er netop, derfor at avl er så svært. Specielt indenfor heste, hvor at der oftest kun kommer et føl ad gangen, og hoppen er drægtig i 11 mdr. Derfor kan det tage mange generationer at lave en avlsfremgang.

Som sagt var Asta ikke verdens største som føl…. 

Når nok om det, men tilbage til Asta. Da Asta blev født, var hun ikke verdens største føl. Det er nok næste også en overdrivelse. Og Tone havde endda gået tre uger over tid, så jeg havde nok forventet noget lidt større. Men sådan er det jo mange gange med hopper, der foler første gang. Langsomt er hun dog skudt i vejret og begynder mere og mere at lige en plag. Hun var til følskue her i august, og det gik rigtig godt. Her i foråret regner jeg med at tage hende med til plageskue, hvis hun ser nogenlunde ud. Vi er netop gået i gang med at vænne hende fra, og lære hende at spise krybefoder, hvilket får over alt forventning.  Så nu er det bare at fortsætte træningen lige så stille indtil foråret, hvor hun forhåbentlig kan komme lidt med i byen.

// Janni